SKOLENS MÅLGRUPPE

Skolens målgruppe er mennesker med psykiske lidelser og psykisk sårbarhed. Undervisningen er finansieret af tilskud i henhold til Folkeoplysningsloven samt deltagerbetaling.

Undervisningen foregår i små hold (5-8 deltagere), som er specielt tilrettelagt for deltagere med et handicap i forhold til undervisningen i det enkelte emne.

Da der ydes særlige tilskud til små hold, skal vi bruge din underskrift som dokumentation for, at du mener dig berettiget til at deltage på et sådant hold.

Tilskud til nedsat deltagerbetaling:
København og Frederiksberg kommuner yder tilskud til nedsat deltagerbetaling til personer bosat i kommunerne.
Tilskuddet kan opnås, hvis du opfylder et af følgende krav:

  • Førtids- og folkepensionister
  • Modtagere af arbejdsløshedsunderstøttelse
  • Kontanthjælps- og efterlønsmodtagere
  • Lærlinge, der kan fremvise en underskrevet uddannelsesaftale og
  • Studerende, der modtager SU

For at opnå nævnte tilskud skal der ved tilmelding afleveres gyldig dokumentation.